JT-Klip – moderne frisør i Køge

JT-Klip er en professionel frisør beliggende Nørregade 37 (gågaden)

Læs vores forholdsregler vedr. covid-19 her.

 

NYHED

JT-Klip bliver en del af ZENZ Organic Hairdressing – Danmarks største grønne frisørkæde

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi efter grundig overvejelse har besluttet, at JT-Klip skal være en mere bæredygtig og miljøvenlig salon. Vi glæder os til at sætte fokus på klima og miljø samt give Køge den første frisørsalon, som er certificeret Grøn Salon. I fællesskab med ZENZ Organic Hairdressing er vi nu gået i gang med at transformere JT-Klip til:

ZENZ Organic Hairdressing

Køge

Du vil stadig møde det samme dygtige team. Vi får også selskab af Nikita, som er uddannet hos ZENZ. Tonni og Nikita vil sammen udgøre den daglige ledelse.

Fremover vil vi udelukkede anvende bæredygtige, Svanemærkede og økologiske produkter i salonen. Alt fra shampoo, conditioner, kur, styling og hårfarver.

Vi vil ikke tilbyde permanent mere, da permanentvæske indeholder skadelig kemi, som kan påvirke alle, der befinder sig i salonen og vandmiljøet negativt. Der vil være en overgangsperiode, hvor vi stadig vil udføre enkelte af de tidligere kemiske behandlinger, til de kunder, som allerede har bestilt tid.

Hen på foråret regner vi med at være klar til, at blive certificeret Grøn Salon. Det betyder bl.a. at vi kan fjerne vores punktudsugninger, da vi ikke længere vil have skadelige dampe i salonen.

Vi vil desuden afsætte mere tid til mange af behandlingerne for, at kunne give dig en endnu bedre oplevelse i salonen – og vi glæder os over, at vi samtidigt  får et sundere arbejdsmiljø.

Hvis der skulle være nogle spørgsmål til ovenstående, er vi altid klar til at tage en snak, og alle er velkomne til at henvende sig i salonen, eller ringe på tlf. nr. 56 66 30 14.

Du kan læse mere om ZENZ her.

Vi håber, at du vil følge med i det nye kapitel, som vi netop har taget hul på.

 

 

Frisørsalon der forstår hår

Som frisør ved vi, hvad hår kan betyde for identiteten og selvværdet.
Håret er med til at afspejle din personlighed, og det er derfor vigtigt, at du føler dig godt tilpas med dit nye hår – hvad enten det af en frisør er blevet klippet, farvet eller noget helt tredje.
Ligesom mennesker er forskellige, kan hår også være forskelligt. Dette tager vi i vores frisørsalon højde for, og med os som din personlige frisør får du således et flot og naturligt hår, som passer nøjagtigt til dig og dine behov.

Veluddannet og rådgivende frisør

Vi ønsker at være din foretrukne frisørsalon, og som frisør stræber vi derfor altid efter at blive bedre. Derfor sørger vi for at holde os opdaterede på den nyeste viden og de nyeste teknikker inden for feltet ved hjælp af diverse kurser i ind- og udland.
Udover at være en veluddannet frisør har vi også fokus på at yde den bedst mulige service for vores kunder i vores frisørsalon. Derfor lytter vi altid til dig og dine ønsker og kommer med gode råd til dit nye hår.
Når du kommer ned i vores frisørsalon, rådgiver vi således gerne om dine muligheder. Med vores ekspertise som frisør tager vi i denne sammenhæng højde for ansigtsform, hudtone med mere og rådgiver om blandt andet hårpleje.
Besøg vores hyggelige frisørsalon i Køge og oplev sand forkælelse af dit hår.

Nogle af de produkter vi fører