Klip

Skal spidserne studses, eller vil du have en helt ny frisure, så kom forbi JT-Klip.

Vi klipper både mænd og kvinder i alle aldre, og du er altid sikker på en god oplevelse i den afslappede atmosfære, som vores salon byder på, samt et flot resultat naturligvis.

Løbende efteruddannelse

Det er vigtigt altid at være up-to-date med de nyeste trends og teknikker inden for faget, og derfor er alle vores frisører løbende på en masse kurser for at få den nødvendige efteruddannelse.

På den måde sikrer vi, at vi altid kan tilbyde vores kunder den bedste service og den nyeste mode inden for både herre- og dameklip.

Bryn & vipper

Hos JT-Klip tilbyder vi blandt andet farvning af bryn og vipper.

Hvis du går og bliver irriteret over, at dine bryn og vipper ikke helt matcher din hårfarve, så kan vi hurtigt hjælpe dig med at gøre noget ved det. Vi kan farve dine bryn og vipper i alle slags farver, så du opnår præcis det look, du ønsker.

Voksning af bryn

Man kan sagtens selv stå foran spejlet og plukke øjenbryn, men vil du have det bedste og mest holdbare resultat, så er en voksbehandling løsningen.

Vi kan med voksning sikre dig pæne bryn, hvor enkelte hår ikke stritter vilkårligt ud til siden. Det sparer dig meget tid foran spejlet.

Opsætning

Skal du en tur op ad kirkegulvet for at give manden i dit liv et ja, og vil du gerne have, at dit hår denne dag er smukkere end nogensinde, så lad JT-Klip stå for opsætningen.

Vi har gennem tiden klargjort mange smukke brude, brudepiger, konfirmander og andre, som gerne vil tage sig ekstra godt ud til en stor begivenhed.

Gode råd

For de fleste pigers og kvinders vedkommende er det ikke noget, de prøver ret ofte, og derfor ved du måske ikke, hvordan dit hår kan få den flotteste opsætning. Her hjælper vi gerne med gode råd og idéer, så du kommer til at skinne på din særlige dag.

Alle vores frisører deltager løbende i kurser, så vi altid er i stand til at kunne give dig en moderne og unik opsætning. Kontakt os for at lave en aftale.

Permanent

Træt af dit flade hår? Vil du gerne bare prøve noget nyt? Eller er du en af dem, som ofte får krøllet håret? Med en permanent kan du bringe nyt og langvarigt liv til dit hår.

JT-Klip har i mange år lavet permanenter på en lang række kunder, og derfor kan vi uden tvivl også få dine krøller til at sidde perfekt.

Forskellige permanenter

Det er meget individuelt, hvilken form for permanent man mener, der passer til en selv. Skal det være større, bølgede krøller eller små tætsiddende krøller?

Vi kan udføre det hele, og er du i tvivl om, hvad du godt kunne tænke dig, står vi altid klar med råd og vejledning.

Parykker

Hos JT-Klip kan vi være behjælpelig med parykker.

Mange årsager til brug af parykker

Der kan være af mange årsager til, hvorfor kvinder som mænd har brug for en paryk. Det kan skyldes alt fra kemoterapi eller anden medicinsk behandling til naturligt hårtab eller blot for afvekslingens skyld.

Parykker til midlertidigt hårtab er i dag af meget høj kvalitet, og langt de fleste parykker er meget lette, hvorfor man undgår den tykke bund og meget kompakte hårgrænse. Alle de parykker, vi kan tilbyde sidder naturligt og behageligt.

Skal du i kemobehandling, bliver du tilbudt en paryk som led i din behandling, og du har frit leverandørvalg og mulighed for tilskud.

Samtidig kan vi også hjælpe med forskellige former for hovedbeklædning, i form af smarte tørklæder, huer og kasketter.

Parykker kan give helt ny stil

Med parykker er det muligt at lægge stilen fuldstændig om, ligesom det selvfølgelig også er muligt at få en paryk, der er så tæt på din naturlige frisure som muligt. Vi sørger for at klippe parykken til, så det er præcis den frisure, du ønsker.

Vi deler selvfølgelig ud af vores ekspertise og hjælper dig med at vælge en paryk, der matcher lige præcis din ansigtsform, dit udtryk og din stil.

Bookning af tid

Har du nogle spørgsmål til parykker, så ring endelig og snak med Tonni eller skriv en mail: jt-klip@webspeed.dk

Vi samarbejder med Toftild alternativt hår, som er de førende inden for parykker.

Se evt.: www.parykker.dk

Vi samarbejder med Bente fra Lido Design, som laver nogle fantastiske kasketter, vinterhuer og hatte, hvis parykker ikke er sagen. Kom ind og hent en brochure, eller se alle modellerne på Bentes hjemmeside: www.lidodesign.dk

I salonen har vi et lille udvalg, som du er velkommen til at komme og prøve.